Maskiner og teknologi

I Holms Finmekanik har vi nogle af markedets dygtigste finmekanikere, som dagligt arbejder med de højeste tolerancekrav og nøjagtigheder til fordel for vores kunder. Vi optræder ofte som sparringspartnere over for vores kunder, hvor vi kan anvise rationelle alternativer vedrørende valg af materialer og produktionsprocesser. 

Vi har i Holms Finmekanik mange års erfaring i at fremstille komponenter i alle sværhedsgrader og i stort set alle materialer, samt diametre. 

Når du henvender dig os har du med garanti en klar idé om hvilke opgaver eller udfordringer du ønsker løst. Herefter vil vi hjælpe dig med at finde ud af hvordan opgaven skal løses eller sparrer med forbedringer til dine løsninger.

CNC drejning

Vores maskinpark består i dag af ca. 20 CNC-drejebænke.

Vi disponerer over en højteknologisk maskinpark med dobbelt spindlede maskiner, kortdrejere, langdrejere, lademagasiner, gantry loadere, robotceller m.m.

Vi bearbejder emner i længder op til 3000 mm og med diametre fra Ø0,1 op til Ø500 mm med tolerancer på ±0,002.

Vores daglige drift består i produktion af små og store serier, heri også produktion af enkeltstyks-serier og prototyper.

Fræsning

I vores fræseafdeling råder vi over 18 moderne 3-, 4- og 5-aksede bearbejdningscentre på dine emner, hvor flere af vores maskiner er udstyret med robotter. Det vil sige at vi kan køre drift i vores fræsere 24 timer i døgnet. 

Alle vores maskiner er udstyret med nulpunktsplader, der sikrer høj gentagelsesnøjagtighed samt hurtig opstilling. 

Vi producerer komplekse emner fra prototyper til serieproduktion. Sammensætningen af vores maskinpark giver vores kunder garanti for præcise emner til en konkurrencedygtig pris. Emnestørrelsen er fra 0,1 gram til 50 kg. X-Y-Z maks. er 1600x900x1000 mm.

Produktions-trådgnistning

Vi kan som få tilbyde produktions-trådgnistning på 6-akset CNC maskiner med robot fødning. Trådgnistning er en produktionsmetode, som giver meget nøjagtige og ens emner. Gnist-tråden varierer under 1μm i diameter, og da tråden kører konstant under processen, er der ikke ved denne produktionsmetode den slidtage på skæremediet, som man har ved slibning og anden spåntagende bearbejdning.

Vi tilbyder produktions-trådgnistning af emnestørrelse Ø150x300mm med robotter af 80 magasinpladser.

Montage

I vores montageafdeling tilbyder vi små og større montageopgaver af bla. medicinal udstyr og andre præcisions opgaver. Alt lige fra selve montering/samling til færdig produkt pakket i papkasser, og klar til direkte levering til vores kunder.

Derudover kan vi tilbyde lodning, limning, epoxy støbning og finere monteringsopgaver under mikroskop med meget skarpe tolerancer.

Måling/test af elektriske komponenter med dokumentation foretages, samt trykprøvning.

Slibning

Vores slibeafdeling består af 2 rundslibere, planslibere og centerlessliber. Her kan vi tilbyde slibning op til Ø500, samt længde på 2 meter ned til en tolerance på ± 0,001. 

Kontakt os

Virksomhedsinfo

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.