Om os

Om Holms Finmekanik

Siden 1984 har vi hos Holms Finmekanik været en førende ordreproducerende virksomhed inden for mekaniske komponenter til både den danske og internationale industri.

Holms Finmekanik blev stiftet i 1984 af Peter Holm, og Peter har siden da også stiftet samarbejdspartneren Holms Machinery Asia i 2007.

I Holms finmekanik optræder vi ofte som sparringspartner for vores kunder, hvor vi kan anvise rationelle alternativer vedr. valg af materialer og produktionsprocesser.

Til specielle prototyper, udviklingsarbejde, masseproduktion og løntungt arbejde benytter vi os ofte af vores største samarbejdspartner HMA, som du kan læse mere om her:

Kvalitetspolitik

Vi samarbejder tæt med vores kunder og leverandører

  • Alle forespørgsler, ordre og kontrakter bliver
    gennemgået, så der ikke indgås aftaler om
    leverancer, som ligger uden for firmaets formåen.
  • Der etableres et samarbejde med kunderne, så kunden involveres i forbindelse med fastlæggelse af specifikationer til produktet/projektet, og kunden involveres ligeledes under projektforløbet med henblik på verifikation af at produktet fortsat opfylder de aftalte specifikationer.
  • Kvalitetsniveauet defineres således i tegninger, specifikationer og aftaler med kunderne, og kvalitet betyder derfor at disse specifikationer skal overholdes.
  • Ved et tæt samarbejde med leverandørerne skal det sikres, at levering af produkter, komponenter og andre ydelser sker i henhold til de krav og specifikationer, som er i overensstemmelse med firmaets kvalitetskrav.

Miljø- og arbejdsmiljøpolitik

Holms Finmekanik ApS ønsker at fremstå som en virksomhed, der på alle relevante områder arbejder målrettet på at fremme et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Derfor vil vi:

  • Forebygge at arbejdsmiljøet skaber nedslidning,
    arbejdsulykker og fravær
  • Inddrage arbejdsmiljøhensyn ved ændringer i
    arbejdets tilrettelæggelse
  • Motivere vores medarbejdere til at bidrage til at
    fremme et sundt og sikkert arbejdsmiljø
  • Samarbejde med vores medarbejdere om at finde
    gode løsninger på arbejdsmiljøområdet
  • Holder os ajour med love og regler på
    arbejdsmiljøområdet
  • Overholde lovmæssige krav og andre krav som vi
    har tilsluttet os vedrørende vores arbejdsmiljø
  • Stille de ressourcer til rådighed, der er nødvendige
    for at efterleve denne arbejdsmiljøpolitik

Kontakt os

Virksomhedsinfo

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.